Vores sociale medieplatforme er mere end blot kommunikationskanaler. De er scenen hvor vores brand bliver bragt til live, skaber troværdighed og kommunikerer med potentielle kunder og folk der søger sjove oplevelser.
Vores strategi og bedste praksis
Vi lægger vægt på ægte interaktion og værdsætter feedback, tilpasning og innovation undervejs. Vores strategi handler ikke kun om promovering, men om at skabe et rum for vores brandpersonlighed, events og indhold fra glade kunder. Det er vigtigt ikke kun at komme med indhold med “salg” for øje, men også inspirere, være transparent med brandet, inside-out og et godt mix af indhold.
Her finder du info om vores bedste praksis, retningslinjer og essensen af vores online persona. Det skal ses som et værktøj for vores team til effektivt at navigere i vores digitale tilstedeværelse og sikre, at hver interaktion stemmer overens med vores brandidentitet.
Som en del af team Go To Events har du en væsentlig stemme i vores fysiske samt online tilstedeværelse og en nøglespiller i hvordan vores kunder opfatter os, men også i fortællingen om hvorfor de skal vælge os.
Folks oplevelser er værdifulde og vi sælger mere end blot et produkt, vi er leverandører til en oplevelse.
Udbygning af profiler
Gem relevante stories som højdepunkter
Gem visuelt flotte, inspirerende eller sjove klip som højdepunkter på vores Instagram profil. Så er der altid en oversigt over vores aktiviteter, eventtyper m.m. som nye brugere kan blive inspireret af, og som kan fremsøges på Instagram.
Opdater løbende
Der skal løbende opdateres og tilføjes til højdepunkterne. Husk coverbillede til hver højdepunkt.
Indhold
Højdepunkter kan være specifikke aktiviteter, events men også f.eks. “how to guides” så som: Så meget fylder en hoppeborg i en bil, sådan puster du en hoppeborg op og pakker den ned igen m.fl.
Idéer til indhold
Udover et fast spor af indhold skal der løbende krydres med inspirerende indhold fra events, behind the scenes, sjove aktiviteter, tilpasset til den enkelte platform. Alle budskaber er ikke egnet til alle vores platforme! Men sigt efter et godt contentmix og find inspiration i idéerne nedenfor.